Bæredygtig idé
Tanken om at give tilbage til naturen af det, vi tager, fylder meget hos Taste of Tokyo. Vi tænker bæredygtighed ind i alle aspekter af fødevareproduktion og har et erklæret mål om at bidrage til at videreføre jordens naturlige ressourcer – i stedet for at tappe dem.
Skal bæredygtighed virkelig slå igennem, skal den have rod i alle lag i værdikæden. Vi er en lille virksomhed med store visioner, og hvis vi skal gøre en forskel, kræver det, at vi har gode kunder og leverandører, der vil ændre tingene sammen med os. Bæredygtighed skal sikres i fællesskab.
For eksempel er Deutsche See en af vores største samarbejdspartnere, og via dette samarbejde kan vi stille nogle ambitiøse krav til bæredygtige handlinger:
· Stop al handel med truede fiskearter
· Øget køb af fisk fra fiskeopdræt (akvakultur).
· Støtte til MSC-label (Marine Stewardship Council), der blev etableret i 1997 af WWF og Unilever i kampen for bæredygtigt og ansvarligt fiskeri.
· Minimering af discard, dvs. den del af en fiskefangst, der smides ud igen.
Al vores sushi-emballage er baseret på 90% genanvendt plast. Det betyder, at vi reducerer mængden af CO2 betragteligt og dermed belaster miljøet mindst muligt.
Vi accepterer heller ikke overfiskeri og bruger f.eks. ikke tun på vores nigiri. Vores tun-ruller (Tsukiji Roll) indeholder den særlige tun ”Skipjack” (på latin Katsuwonus Pelamis). Den er – i modsætning til Bluefin tun, Bigeye og Yellowfin tun - ikke truet, da Skipjack ikke bliver overfisket. Vores tun bliver fanget i Stillehavet og det Indiske Ocean, og leverandøren bliver overvåget af Earth Island Institute (EII), der sikrer delfin-venlige fangstmetoder.
Arbejdet med bæredygtighed må aldrig stoppe, og jo flere aktiviteter vi kan sætte i gang, desto bedre mulighed har vi for at passe på den natur, vi er så afhængige af. Bæredygtighed må aldrig blot blive en god tanke – den skal leve og ånde i virksomheden hver eneste dag. Det gør den hos Taste of Tokyo.