EPA FOODS A/S går ikke på kompromis med fødevaresikkerheden og producerer naturligvis kun fødevarer, der lever op til alle lovgivningskrav på området. Et princip som aldrig fraviges. Gennem et tæt samarbejde med omhyggeligt udvalgte leverandører sikrer EPA FOODS, at de krav, som vi stiller til os selv, også er i centrum hos leverandører af råvarer og serviceydelser.
Produktionen af sushi stiller store krav til både rengøring, hygiejne, opbevaring af råvarerne og opbevaring af det færdige produkt. Disse krav har vi naturligvis overført til produktionen af vores nye sunde take-away serie, Maveglad. For hos EPA FOODS er kun den højeste kvalitet god nok, hvilket afspejles i såvel vores produktions- og lagerfaciliteter som i de færdige produkter.
EPA FOODS tager hensyn til miljøet. Hvor det er teknisk og hygiejnisk forsvarligt, reducerer vi ressourceanvendelsen i fremstillingen af produkter. Emballage- og produktaffald bliver reduceret i størst mulig omfang, ligesom det bliver genanvendt, hvor det er praktisk muligt.
Kunsten at lave perfekte sushiris
Vi vil gå til verdens ende for at kunne fremstille sunde take-away retter i højeste kvalitet. Vi måtte for eksempel helt til Japan for at finde vores sushi-riskoger – den eneste af sin art i Danmark. Vi har desuden samarbejdet med forskere om den svære kunst at lave sushiris med den perfekte konsistens, og det er årsagen til den høje kvalitet, vores sushiris har i dag.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte kvalitetschef Annette V. Hansen på avh@epafoods.dk