onsdag, februar 08, 2012
 Dansk (Danmark) English (United Kingdom)

Text/HTML

Minimer

Udskriv  

 

Minimer

Hvad er sushi?

Der er mange, der tror, at sushi betyder fisk. Men fra nu af kan du korrigere de kloge hoveder og fortælle, at sushi betyder ”marinerede ris”. Opskriften er vores hemmelighed, men vi kan røbe så meget, at en god marinade (sushisu) oftest består af eddike, salt og sukker.

Marinerede ris er essensen af sushi, og for inkarnerede sushi-spisere er risene det første, oplevelsen bedømmes på. Sushi blev opdaget ved en tilfældighed, da man fandt ud af, at rå fisk holdt sig frisk i mange dage, når den var pakket ind i kogt ris. Brugen af ris til at konservere fisk med har været kendt i både Kina, Korea og Vietnam – måske også før Japan opdagede det.

Taste of Tokyo er et måltid i sig selv, og ud over soja, syltet ingefær og wasabipasta indeholder bakken nigiri og/eller maki-ruller.

Nigiri betyder ”at klemme”, og en nigiri skal efter japansk tradition have samme størrelse som en lillefinger. Så passer den lige til en mundfuld. Nigiri består oftest af fisk og skaldyr, typisk laks, rejer eller hvidfisk, der ligger på en bolle af marineret ris. Nigiri blev ”opfundet” i 1824 af Yohei Hanaya.

Maki er ruller af ris, tang og fyld af f.eks. zucchini, laks eller tun. Maki ruller kan enten have tangen inderst (inside-out) eller yderst.

I boxen med sushi finder du også en lille smule syltet ingefær. Den kan du spise mellem sushistykkerne for at rense dine smagsløg.

Der ligger også altid lidt wasabipasta i boxen. Wasabi er en stærk sag, du kan blande i sojaen, hvis din sushi skal have ekstra kant. Ægte wasabi smager hen ad peberrod. Roden vokser vildt i bjergene og er svær at dyrke, så derfor bliver det meste wasabi i dag fremstillet af peberrod med sennep og grøn farve. Også i Japan. Vores wasabi indeholder også peberrod, men består af 35 % japansk wasabirod. Og så er der ikke tilsat farvestoffer.

Vores soja er blandt andet brygget af sojabønner, hvede, vand og salt. Den bliver fremstillet af familien Shoda, der ejer en fabrik uden for Tokyo. I Japan er sojaplanten lige så vigtig, som oliventræet er det for sydeuropæere. 

Udskriv  
Copyright 2010 Taste of Tokyo A/S